MIT PORTFOLIO

Webdesigns lavet for dine brugere

Book et kald med mig i dag og få en gratis konsultation.

Tema Oversigt

Her kan du finde specifikke temaer som jeg har arbejdet indenfor

Grundlæggende Web

Formål

Dette første tema giver en grundlæggende introduktion til de mest anvendte redskaber i en multimediedesigners værktøjskasse. Redskaberne udgør fundamentet for resten af din uddannelse på MMD.

Tool 1 Tool 2 Tool 3 Tool 4 Tool 5

Opgave Beskrivelse

I Tema 02 arbejdede vi med grundlæggende HTML og CSS viden.

det betyder at vi skulle tænke over semantisk kodning i html og indenfor css skulle arbjede med margins, padding, grid/flex og farver

målet med opgaven var at lave en infografik side der kommuikerer viden om computer og de basale ting der bygger en computer.

Tool 1

Design Process

Positioneringskort

Positioneringskort

For bedre at kunne forstå og kommunikere mine egne mål for hjemmesiden fandt jeg på to ord, som passede til den retning, jeg gerne vil gå med designet.

Ordene var futuristisk og passion.

Derefter fandt jeg modsatte ord og gik rundt til mine klassekammerater for at spørge, hvilke ord de syntes passede bedst til min styletile.

Temaet Grundlæggende web havde ikke til formål at udvikle det perfekte brugerdesign, men derimod at give en grundlæggende forståelse for opbygningen af en infografikside. Arbejdet fokuserede på samspillet mellem visuelle elementer og tekst, herunder brugen af h1 og p, samt korrekt strukturering af indhold gennem article-elementet.

Temaet kan overordnet beskrives med overskriften “Semantisk kodning og gestaltloven”, da der blev lagt vægt på, hvordan semantisk HTML og visuelle principper tilsammen skaber overblik, sammenhæng og forståelighed. Dette var samtidig første gang, vi blev introduceret til kodning, hvilket gjorde fokus på struktur og opbygning centralt i læringsprocessen.

Gestaltloven

proximity - Elementer, der har relavence til hinanden skal også have et visualt sammenhænge

Martin Rold: interfacedesign - side 119
proximity

similarity - elementer, der ser ens ud, for eksempel med samme form, farve eller størrelse, vil blive opfattet som relateret til hinanden

Martin Rold: interfacedesign - side 119
similarity

Common region - Elementer, der er placeret, så at de danner linjer eller kurver. som fx et billede galleri. opfattes som relateret til hinanden.

Martin Rold: interfacedesign - side 119
common

Semantiske Elementer

Hvad er semantiske elementer?

Et semantisk element beskriver tydeligt sin betydning både for browseren og for udvikleren.

Eksempler på ikke-semantiske elementer:

div og span - disse fortæller intet om indholdets betydning.

Eksempler på semantiske elementer:

header, footer, article, section - disse elementer beskriver tydeligt deres indhold og formål.

Semantiske elementer i HTML

Mange websites indeholder HTML-kode som: div id="nav", div class="header" og div id="footer" for at indikere navigation, header og footer.

I HTML findes der dog flere semantiske elementer, som kan bruges til at definere de forskellige dele af en webside:

semantisk

Did you know?

Semantisk HTML forbedrer ikke kun læsbarheden for udviklere, men spiller også en vigtig rolle for både tilgængelighed og SEO.

Refleksion

Design

I selve designprocessen opstod der et punkt, hvor jeg ikke dokumenterede min design research så grundigt, som jeg kunne have gjort. Det betyder, at da jeg gik rundt og spurgte, hvilke ord brugerne ville associere med mit style tile, manglede der tydelig dokumentation, som kunne underbygge og bekræfte mine designbeslutninger over for brugeren.

Process

Processen var relativt enkel, da det var det første tema, hvor vi reelt skulle levere et færdigt produkt. På dette tidspunkt var vi endnu ikke vant til at arbejde med en dybere designproces, som for eksempel at udvikle egne wireframes og layoutdiagrammer med udgangspunkt i en mere nuanceret brugerforståelse.Hvis opgaven skulle løses i dag, ville der være et markant større fokus på funktionalitet frem for passion, særligt hvis målgruppen defineres som IT-entusiaster.

Det endelige produkt

I forhold til farver, CTA-knapper og billedopsætning er der mangel på dynamik i sidens styling. Da farver og styling af elementer var nogle af de eneste parametre, jeg havde fuld kontrol over i opgaven, kunne samspillet mellem farverne være forbedret, ligesom kontrasterne for både CTA-knapper og de enkelte sektioner kunne have været tydeligere.Dog er teksten i main lysere end i body, hvilket skaber en vis visuel adskillelse mellem indhold og baggrund.

op igen

UX/UI

Formål

Formålet med opgaven var at få en grundlæggende forståelse for, hvordan et website bliver til fra idé og research til prototype og et kodet udkast. Jeg arbejdede med et emne, jeg selv havde interesse i, og brugte processen til at undersøge, hvordan man kan skabe et tydeligt formål for brugeren gennem struktur, indhold og visuelle valg.Undervejs arbejdede jeg med både lofi og hifi-prototyper, brugertests og udvikling af et site i HTML og CSS. Fokus har ikke været på at ramme en færdig eller perfekt løsning, men på at forstå sammenhængen mellem idé, design og funktionalitet. Dokumentationen har hjulpet mig med at reflektere over mine valg og min læring, og den fungerer som et grundlag, jeg kan bygge videre på i kommende projekter.

Tool 1

Opgave Beskrivelse

Opgaven havde til formål at udvikle et emnesite med udgangspunkt i et selvvalgt tema. Arbejdet omfattede research og idéudvikling, hvor der blev taget stilling til emne, målgruppe, brugerformål samt valg af indhold i form af tekst og billeder.

På baggrund af researchen blev der udarbejdet et første udkast, som dannede grundlag for videre udvikling.Som en del af opgaven skulle der udvikles en klikbar lofi-prototype og efterfølgende en klikbar hifi-prototype, som begge blev brugertestet.

Herefter blev der udviklet en kodet version af løsningen som et minimum viable product (MVP) ved brug af HTML og CSS, med mulighed for løbende justeringer i design og indhold.

Tool 1

Design Process

Design rejsen

Positioneringskort
  1. Problem
  2. Antagelse
  3. Research
  4. Løsning
  5. idéskifte
  6. Indsigt
  7. Mål
  8. Refleksion

Designprocessen startede med et konkret problem for nye løbere, som ofte har svært ved at finde ind i fællesskabet og overskue, hvor de skal starte. Den første idé byggede på antagelsen om, at brugerne primært havde behov for guides og infografik, men gennem desk research på Quora og Reddit samt interviews med venner og medlemmer af MKRunning blev denne antagelse udfordret. Researchen viste, at tid, sted og sociale muligheder var vigtigere end tekniske råd, hvilket flyttede fokus fra informationsformidling til social facilitering.

Løsningen blev en platform, der samler løbeklubber, tidspunkter og lokationer i København, med enkel funktionalitet og et nyhedsbrev, der understøtter motivation og engagement. Figuren over processen illustrerer, hvordan projektet gradvist blev skåret ind til én kerneidé, hvilket gjorde løsningen mere fokuseret, brugervenlig og realistisk.

Style

Min styletile trækker direkte på æstetikken fra atletik og de Olympiske Lege, hvilket tydeligt kan ses i farvepaletten og de grafiske elementer. Den dybe røde farve er inspireret af det ikoniske design fra Moskva 1980-plakaten, som kombinerer styrke og energi. De rene, geometriske linjer og bølgende baner refererer til tartanbanernes synlige linjer på løbebaner, som også ses i de andre inspirationsbilleder med start- og slutstreger . Layoutet med flere parallelle linjer og kurver skaber samtidig en rytme og bevægelsesretning, der minder om atletikbanens spor og giver et dynamisk udtryk, som signalerer fart, konkurrence og struktur. Elementer der kendetegner både løb og den olympiske æstetik.

proximity inspo olposter

Refleksion

Design

I starten af min designproces kunne jeg have lavet mere research på, hvor mange der løber i Danmark, hvor mange der løber alene, og hvor mange der løber i klubber. Det ville have styrket mit argument for, hvorfor mit design er relevant. Derudover kunne min designproces også forbedres ved at indsamle fysisk feedback på funktioner og brugerrejser.

Process

Da jeg lavede min HiFi-prototype, sigtede jeg lidt for højt og havde ikke fuld forståelse for mange af de funktioner, jeg ønskede at implementere. Til min præsentation fik jeg feedback om netop dette: at jeg burde spørge mere erfarne personer om deres “best practices” og lære af dem i stedet for at starte helt fra bunden. Det ville have gjort processen både hurtigere og mere effektiv.

Det endelige produkt

Produktet blev godt modtaget, og jeg lærte en del af opgaven. Det var første gang, jeg brugte JavaScript, og det lykkedes som forventet. Selve siden ser dog måske ikke helt poleret ud og kan virke lidt tom, når man ser den i browseren. Det har lært mig vigtigheden af at arbejde med “100dvw” i CSS for at opdele forskellige sektioner – ikke kun i koden, men også mentalt for brugeren. Det her website du kigger på er et eksempel på det.

op igen

Grundlæggende Brugergrænsefladeudvikling

Formål

Formålet med denne opgave er at udvikle et interaktivt Emergency Site, hvor jeg lærer og afprøver forskellige teknologier indenfor webdesign, herunder HTML, CSS, JavaScript og vectorgrafik. Opgaven giver mulighed for at eksperimentere med design og funktionalitet baseret på mavefornemmelser og kreative idéer, samtidig med at jeg udvikler praktiske færdigheder i at bygge et funktionelt webprojekt.

Tool 1

Opgave Beskrivelse

Opgaven går ud på at udvikle et Emergency Site baseret på et eksisterende fundament, som kan hentes på GitHub. Opgaven er individuel, og løsningen skal være unik. Jeg har valgt at fokusere på en nødsituation, hvor dit barn græder, og du som ny forælder ikke har sovet i lang tid.

Sitet består af tre sider, som følger de udleverede wireframes, og fokus ligger på at implementere manglende funktioner og visuelle elementer ved hjælp af CSS og JavaScript. I processen har jeg blandt andet lavet en interaktiv infografik, designet en webformular til brugerinput og skabt forsiden. Til sidst implementeres et dark mode, og der foretages justeringer, så sitet fungerer optimalt. Undervejs dokumenteres arbejdet med beskrivelser af de digitale elementer og den anvendte kode.

Tool 1

kodning Process

javaScript

Interaktiv infografik

Positioneringskort

Forms

formsjskode
  1. const name = document.getElementById("id")
    • Vælger et HTML-element baseret på dets ID.
  2. const name = document.querySelectorAll(".class")
    • Vælger alle elementer, der matcher en CSS-selector (fx en class).
  3. document.addEventListener("click", () => {})
    • Lytter efter en hændelse (her: click) på dokumentet.
  4. name.classList.remove("class")
    • Fjerner en CSS-class fra et element.
  5. name.classList.add("class")
    • Tilføjer en CSS-class til et element.
  1. const name = document.querySelector(".class")
    • Vælger det første HTML-element, der matcher en CSS-selector (fx en class).
  2. const formData = new FormData(form);
    • Opretter et FormData-objekt, som indeholder alle input-værdier fra en formular.
  3. const name = formData.get("class")
    • Henter værdien fra et formular-felt med det angivne name-attribut.
  4. id.textContent = value
    • Ændrer tekstindholdet inde i et HTML-element.

Infografik

Stuen er valgt som baggrund for at afspejle en genkendelig hverdagssituation i den moderne husstand, hvor infografikken viser, hvordan forskellige reaktioner påvirker et grædende barn.

proximity

Derfor har jeg skitseret rekvisitter som en guitar og en iPad. Ud fra egne erfaringer oplever jeg, at en iPad sjældent gavner et barn i denne situation, mens musik oftere kan skabe ro, et smil og et lille grin.

similarity

Med meget simple vector graffiker har jeg kommunikeret sted, aktører og en samtidig respons på dine handlinger som forældre

common

Refleksion

Design

Denne opgave gav mig en bedre grundforståelse for JavaScript. I forhold til designprocessen er jeg fremadrettet bedre forberedt, da jeg vil undgå unødigt komplekse vektorgrafikker i Illustrator, som kan være tidskrævende at arbejde med.Jeg er ikke tilfreds med det visuelle design af siden, da jeg ikke prioriterede denne del af opgaven. Et mere dynamisk og gennemtænkt design ville have understøttet alvoren i mit emergency-website bedre.

Process

Min JavaScript-kode kunne helt klart forbedres ved sparring med mere erfarne udviklere og ved at søge feedback fra mine klassekammerater. Som udgangspunkt fungerer min .js-fil logisk, men i takt med at jeg er blevet mere fortrolig med sproget, er det blevet tydeligt, at løsningen ikke følger best practice.

Det endelige produkt

Det endelige produkt vil jeg ikke betegne som et MVP, da der mangler både indhold og visuelt udtryk for at kunne give et retvisende feedback. Det fremstår som om, der har været for lidt tanke bag både design og indholdsopbygning.

op igen

Grundlæggende Indhold

Formål

Formålet med dette tema er at give jer erfaring med hele processen omkring et website-redesign. I får mulighed for at arbejde med både design og kodning, samtidig med at I producerer relevant indhold som tekst, billeder og hero-sections. Målet er at styrke jeres forståelse for, hvordan et website kan formes visuelt, funktionelt og indholdsmæssigt, samt hvordan man arbejder systematisk med en digital prototype og udvikling.

Tool 1

Opgave Beskrivelse

I dette gruppeprojekt skal vi vælge en virksomhed og lave et redesign af deres eksisterende website. Målet er at udvikle et kodet website, som indeholder egenproduceret indhold såsom tekst, billeder og andre relevante sektioner, der understøtter både design og funktionalitet.

Undervejs dokumenterer vi hele design- og udviklingsprocessen, som strækker sig over fire uger. Vi arbejder med planlægning og projektstyring, vælger den virksomhed, vi vil fokusere på, og gennemfører research og idéudvikling for at finde den bedste løsning. Herefter udvikler vi en digital prototype, producerer indhold og koder det endelige site. Til sidst tester vi, itererer og præsenterer det færdige resultat, så man kan se både processen og det endelige redesign.

Tool 1

Brugertyper

Børn og unge 9-12 og/eller 13-16

der drømmer om at lære en kampsport, fordi de synes, det ser sejt ud, sjovt ud, og fordi de gerne vil føle sig som “rigtige fighters”. De er nysgerrige, energiske og motiveres af rollemodeller. De bliver mødt af voksne, der træner og øver, som giver børnene en følelse af “wow, hvis de kan, kan jeg også!”

proximity

Voksne kvinder 17+

som ingen erfaring har og gerne vil lære selvforsvar og blive psykisk og fysisk stærkere. De har været usikker ved at tilmelde sig på sporten, som ofte forbindes med mænd, og søger et trygt fællesskab uden dømmende stemning. De håber at se en kvinde indbydende fællesskab, som ikke kun er domineret af mænd og føle sig velkommen uden problemer i fællesskabet.

similarity

En travl forælder, typisk 30–45 år

som gerne vil give sit barn et aktivt og socialt fritidsliv, men samtidig har en fyldt hverdag. De vil hurtigt kunne finde et sted med kampsport, der er trygt og kvalificeret, uden at skulle bruge timevis på research. Overskuelig information om træningstider, niveauer og priser er vigtig, og de ønsker et sted, hvor barnet både kan udvikle sig, have det sjovt og være en del af et fællesskab.

common

Design Process

Gammel Design

Positioneringskort

det gamle design var rodet og svært at forstå for bruger flow

Ny Design

Positioneringskort

Derfor har vi lavet en one-pager hvor vores målgruppe kan hurtigt spare tid og finde lige det de vil fra siden

Likert test

Fra vores design fik vi et gennemsnitligt resultat på 4 ud af 5 at vores side symboliserede kickboksning og kampsport

proximity

Deres gamle design fik et gennemsnitligt resultat på 3 ud af 5 at den symboliserede kickboksning og kampsport

similarity

Refleksion

Design

Vi startede ud med at fokusere på selve designdelen. Vi var hurtige til at komme frem til et design, som vi var glade for. Så hurtig at det gik op for os, at vi ikke havde baseret vores beslutninger på brugerbehov. Derfor blev vi nødt til at pivot og tænke om vores design igen. Vi fik lavet en likert test for vores style tiles og den eksisterende hjemmeside fra virksomheden, hvor vi dykkede ned i, hvad siden betød for brugeren. Derefter skabte vi en styletile der bedst passede til de resultater, ud fra de svar vi fik på vores spørgeskema.

Process

Vi kunne have forbedret vores projekt ved at definere og kontakte den rigtige målgruppe tidligt for bedre at forstå forældre, der booker holdsport til deres børn. Med denne målgruppe i tankerne valgte vi et inkluderende design med blå og røde farver og et enkelt interface, så det bliver hurtigt og overskueligt at bruge.

Vores research stødte på uventede udfordringer, fx manglende svar fra den frivillige forening og begrænset adgang til børnene, hvilket betød, at mange af vores antagelser blev baseret på professionelle gæt snarere end direkte input.

Gruppearbejdet kunne have været bedre organiseret. Manglende rollefordeling og kommunikation betød, at vi ofte arbejdede parallelt med de samme opgaver. Med tydelige roller, deadlines og et fælles workflow, fx via Trello, kunne processen have været mere effektiv og struktureret.

Det endelige produkt

Selvom det endelige produkt fungerer, har processen vist os vigtigheden af tidlig research, klar rollefordeling, struktur i kodning og konsistent design for at skabe et brugervenligt og overskueligt website.

At arbejde med et stort opgavesæt sammen med nye folk lærer dig hurtigt om gruppedynamik og samarbejde. Til designprocessen fungerer det bedst at arbejde struktureret og tage skridt ad gangen, så brugerindsigt, virksomhedsbehov og tests kan integreres løbende. Målgrupperesearch kunne forbedres med konkrete eksempler, fx korte interviews med formanden, så man tydeligt ved, hvem der er størst målgruppe og hvordan brugere tilgår tilbuddet. Kodningen ville have været nemmere med klar struktur og rollefordeling, hvilket også ville reducere commit-fejl og sikre ensartede CSS-komponenter. Gruppearbejde forbedres gennem tydelig rollefordeling og god kommunikation, både digitalt og internt, samt forventningsafstemning tidligt i processen for at sikre, at projektet følger en rød tråd.

op igen